SIXT MINI-LEASE hedder nu SIXT+  LÆS MERE

Lejebetingelser for SIXT+ (SIXT Danmark A/S)

Revisionsdato september 2026

Lejer accepterer ved sin underskrift af lejekontrakten følgende:

Generelt

1) Lejer skal tilbagelevere køretøjet samt alt tilhørende udstyr til det aftalte tidspunkt og sted, som fremgår af lejekontrakten. Lejeperioden er begrænset til det på kontrakten angivne tidsrum og kan kun forlænges ved skriftlig bekræftelse fra SIXT. Hvis køretøjet ikke tilbageleveres rettidigt og på det aftalte sted, kan forholdet efter omstændighederne blive anmeldt til politiet som uberettiget brug efter straffelovens § 293.

2) Hvis køretøjet afleveres uden for udlejningskontorets åbningstid, anses afleveringen for gennemført ved udlejningskontorets førstkommende åbningstime. Lejer hæfter for skader, parkeringsomkostninger og tab, der måtte opstå indtil dette tidspunkt, såfremt SIXT inspicerer køretøjet inden for de første 6 timer efter kontorets åbning.

Afleveres bilnøglen i nøgleboks inden for åbningstiden, hæfter Lejer tilsvarende for skader, parkeringsomkostninger og tab i op til 6 timer efter afleveringen.

Er køretøjet parkeret ulovligt ved aflevering, hæfter Lejer for parkeringsomkostninger i op til 24 timer efter afleveringstidspunktet eller kontorets åbning, uanset om nøglerne er returneret i nøgleboks eller til en medarbejder.

Er køretøjet ved aflevering registreret med SIXT’s skadesscanner, ophører Lejers ansvar for skader på afleveringstidspunktet. Skader registreret ved scanningen kan dog gøres gældende, selv om indtjekning eller efterfølgende inspektion sker senere end 6 timer efter aflevering.

3) Køretøjet må kun føres af Lejer eller eventuelle ekstra førere, som er registreret i lejekontrakten. Al forsikringsdækning bortfalder, hvis køretøjet føres af personer, der ikke er nævnt i kontrakten.

4) Hvis Lejer har oplyst en udenlandsk bopælsadresse, kan det udleverede køretøj være fritaget for dansk registreringsafgift og må derfor ikke føres af personer med bopæl i Danmark. Lejer gøres opmærksom på, at dette kan medføre betydelige økonomiske omkostninger, hvis bilen føres af uautoriserede personer. Lejer skal dække SIXT’s tab i sådanne tilfælde.

5) Lejekontrakten skal altid medbringes i køretøjet eller være tilgængelig elektronisk. Ændringer i kontraktens bestemmelser er kun gyldige, hvis de er aftalt skriftligt. SIXT forbeholder sig ret til at opsige lejekontrakten uden forudgående varsel.

6) SIXT kan til enhver tid og uden varsel tage køretøjet tilbage for Lejers regning, hvis det anvendes i strid med lejebetingelserne.

7) SIXT påtager sig intet ansvar for private ejendele, der bliver beskadiget, tabt eller efterladt under eller efter lejemålet.

8) Lejer er forpligtet til at holde SIXT opdateret om Lejers aktuelle adresse, kontaktoplysninger og kreditkortoplysninger i hele lejeperioden.

9) SIXT forbeholder sig ret til at justere prisen på lejekontrakten med 30 dages varsel. Ved ændringer i offentlige skatter og afgifter, herunder moms, kan prisjusteringen dog træde i kraft med 1 dags varsel, forudsat at Lejer er forsøgt informeret skriftligt pr. e-mail eller telefonisk. Forhold i punkt 31 frafalder i tilfælde af prisændringer efter nærværende bestemmelse, således at Lejer har ret til at opsige aftalen uden yderligere binding fra tidspunktet for prisændringens ikrafttræden.

10) Hvis politiet eller andre offentlige myndigheder vurderer, at køretøjet er blevet brugt til ulovlige eller uhensigtsmæssige formål under lejemålet, kan de inddrage køretøjet uden, at Lejer har krav på et erstatningskøretøj eller økonomisk kompensation. Eventuel transport sker for Lejers regning. Myndighederne har ret til at føre køretøjet ved inddragelse.

11) Lejer erklærer på tro og love, at hverken Lejer eller ekstra førere tidligere har gjort sig skyldige i vanvidskørsel eller andre alvorlige overtrædelser af færdselsloven. Hvis køretøjet beslaglægges eller konfiskeres på grund af vanvidskørsel under lejemålet, skal Lejer dække SIXT’s tab. Visse køretøjer overvåges for risikable køremønstre, og SIXT forbeholder sig ret til straks at afslutte lejekontrakten ved konstatering af sådan adfærd.

12) Hvis Lejer tilmelder sig EasyPark, Pay-by-Plate eller lignende abonnementer, er Lejer ansvarlig for at afmelde disse ved køretøjets aflevering og for at afholde alle tilknyttede omkostninger.

Køretøjet

13) Lejer bekræfter, at køretøjet er modtaget i god og lovlig stand. Enhver klage over køretøjets tilstand skal straks fremføres til SIXT ved udlevering. I tilfælde af advarselslamper, mistænkelige lyde eller lignende fra køretøjet, er Lejer forpligtet til straks at informere SIXT. Det samme gør sig gældende, såfremt bilen varsler om snarligt behov for serviceeftersyn.

14) Eventuelle skader på køretøjet vil være registreret på lejekontrakten ved udlevering. Lejer er forpligtet til at informere SIXT inden for 2 timer fra udlevering, hvis denne oversigt ikke anses for fyldestgørende.

15) SIXT har truffet alle rimelige forholdsregler for at undgå mekaniske fejl på køretøjet. Skulle sådanne fejl alligevel opstå, hæfter SIXT ikke for disse eller for eventuelle konsekvenser heraf.

16) Fabriksnye køretøjer udleveres med tom tank, og Lejer skal ligeledes returnere køretøjet med samme brændstofsniveau som ved modtagelsen af køretøjet. Elbiler skal returneres minimum 80 % opladet. Der gives ingen refusion for eventuelt ubrugt brændstof ved
returnering.

17) Såfremt et køretøj er udleveret med fuld tank (elbiler minimum 80 % opladet), er Lejer ansvarlig for, at køretøjet returneres med fuld tank (elbiler minimum 80 %).

18) Lejer er ansvarlig for at sikre, at køretøjet forsynes med tilstrækkeligt brændstof, olie, vand, sprinklervæske, elektricitet og lignende under lejeperioden.

19) Køretøjet må under ingen omstændigheder benyttes til:
    a) Person- eller godstransport mod betaling, medmindre Lejer har de nødvendige tilladelser.
    b) Erhvervsmæssig transport af mad, fødevarer eller andre letfordærvelige varer. c) Kørsel uden for faste veje.
    d) Deltagelse i motorsportsarrangementer, kørekurser eller testkørsel.
    e) Transport af gods, der medfører lugtgener eller unormalt slid på køretøjet. f) Transport af husdyr som hunde eller andre dyr.
    g) Køreskolebrug eller lignende undervisning.
    h) Kørsel af personer under påvirkning af alkohol, narkotika eller medicin, der gør kørslen ulovlig.

20) Lejer skal informere SIXT, hvis køretøjet forventes brugt i udlandet. I disse tilfælde pålægges en ekstra afgift for udlandsbrug. Hvis Lejer undlader at give besked herom, bortfalder alle forsikringer, mens køretøjet er i udlandet.

Køretøjet må benyttes i følgende lande:
Danmark, Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Monaco, Montenegro, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Kørsel er kun tilladt i de lande, som er specifikt nævnt i disse lejebetingelser. Kørsel, inklusive gennemkørsel, i andre lande er ikke tilladt. Hvis køretøjet føres ind i et sådant land, pålægges et risikogebyr på 5.000 DKK, og Lejer hæfter selv for eventuelle skader eller tyveri, så længe køretøjet opholder sig i det pågældende land.

Varevogne må ikke føres uden for Danmarks grænser. Ved overtrædelse bortfalder forsikringsdækningen i hele den periode, hvor køretøjet befinder sig i udlandet, og der opkræves et gebyr på 5.000 DKK inkl. moms.

21) Det lejede køretøj kan være ejet af SIXT’s finansieringspartner.

22) Kun køretøjer, der er udstyret med en påmonteret trækkrog, må anvendes til at trække påhængsvogne. Dette må kun ske, hvis køretøjets maksimale påhængsvægt overholdes.

23) Visse køretøjer hos SIXT kan fra producentens side være udstyret med remote services, også kaldet ConnectedDrive eller Connected Cars. SIXT har ingen mulighed for at deaktivere eller nulstille disse services og fraråder Lejer at benytte dem. Enhver brug og efterfølgende installation sker på Lejers eget ansvar.

24) SIXT’s køretøjer kan være udstyret med sporingsenheder eller teknologier, der gør det muligt for SIXT at behandle lokations-, køretøjs- og kørselsdata. Disse data bruges kun i anonymiseret form eller i situationer, hvor det er nødvendigt at lokalisere køretøjet, f.eks. i forbindelse med skader, forespørgsler fra myndighederne eller ved mistanke om brud på lejekontrakten.

25) Lejer er informeret om, at køretøjet kan kræves udskiftet efter anmodning fra SIXT. Dette giver ikke ret til kompensation for ulejlighed eller ekstra kørte kilometer. Efter modtagelse af en anmodning fra SIXT skal køretøjet udskiftes inden for 7 dage på et SIXT-kontor efter nærmere aftale. Lejer gøres opmærksom på, at forsinket aflevering af visse køretøjer kan medføre høje omkostninger, herunder til registreringsafgifter.

26) Det er lovpligtigt i Danmark at køre på dæk, der ikke er åbenlyst uegnede til føret. Lejer har til enhver tid det fulde ansvar for, at køretøjet er udstyret med lovlige og passende dæk. Ved påbegyndelse af kørslen bekræfter Lejer dette ansvar og accepterer, at SIXT ikke erstatter eventuelle ubenyttede lejedage som følge af vejrforhold, der ikke matcher de monterede dæk. SIXT fraskriver sig ethvert ansvar for Lejers manglende overholdelse af lovgivning i Danmark eller andre lande, herunder bøder, udgifter, skader eller andre følger.

Afregning

27) Lejer skal ved lejemålets start stille en gyldig betalingsform til rådighed. Betalingskortet skal være udstedt i Lejers navn. Ved betaling med debet- eller kreditkort skal kortets gyldighed overstige lejeperioden, og der skal være tilstrækkelig dækning.

28) Første betaling skal ske inden afhentning af køretøjet. Ved opstart af lejemålet betaler Lejer for perioden frem til den 1. i den efterfølgende måned. Hvis køretøjet afhentes efter den 20. i en måned, vil første betalingsperiode løbe frem til den 1. i den efterfølgende måned igen.

29) Lejer og eventuelle ekstra førere anerkender udtrykkeligt deres personlige ansvar for at betale følgende til SIXT:

    a) De aftalte priser, afgifter og skatter som anført på lejekontrakten.

    b) Alle bøder, afgifter, inkasso- og retsomkostninger relateret til parkerings- eller færdselsmæssige overtrædelser pålagt køretøjet eller dets fører i lejeperioden. SIXT kan efter eget skøn vælge at betale sådanne bøder eller afgifter for at undgå yderligere omkostninger eller eskalering. Beløbet opkræves herefter hos Lejer sammen med et administrationsgebyr på op til 375 DKK inkl. moms.
SIXT er endvidere berettiget til at videregive oplysninger om Lejer og eventuelle registrerede førere til relevante myndigheder eller tredjeparter, der håndterer opkrævning eller behandling af sådanne overtrædelser. Dette omfatter eksempelvis politi, domstole, offentlige myndigheder samt private virksomheder – både i Danmark og i udlandet.

Behandlingen og videregivelsen af oplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, og med henblik på at opfylde retlige forpligtelser samt fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav, herunder i medfør af færdselsloven og bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører.

Hvis SIXT videregiver oplysninger i forbindelse med sådanne sager, opkræves et administrationsgebyr, som dækker de omkostninger, der er forbundet med håndtering og fremsendelse af de relevante oplysninger.

    c) Omkostninger til reparation, bugsering, reservedele eller erstatning af køretøjet i tilfælde af skade eller tyveri i lejeperioden. Skadesomkostninger fastsættes i henhold til Forsi-takseringsværktøjet, der bruges af danske forsikringsselskaber. SIXT kan vælge at opkræve skadesomkostninger uden at gennemføre
reparationer og i stedet afhænde køretøjet til en reduceret salgspris. En komplet takseringsrapport fremsendes til Lejer.

    d) Udgifter til udskiftning eller erstatning af køretøjets nøgler i tilfælde af tab.

    e) Brændstofomkostninger ved mangelfuld tankning eller opladning ved aflevering. SIXT opkræver 39,50 DKK pr. liter inkl. moms for brændstof og 10 DKK pr. kWh for opladning.

30) Den aftalte lejeperiode er bindende for hele perioden. Lejer er forpligtet til at betale for hele den aftalte lejeperiode, uanset om køretøjet afleveres før tid.

31) Forsinket aflevering (over 2 timer efter aftalt tidspunkt) kan medføre gebyr samt opkrævning for en ekstra lejeperiode.

32) Køretøjet skal afleveres på den aftalte lokation. Aflevering på en anden lokation medfører et ændrings- og envejsgebyr.

33) Lejer og ekstra førere hæfter personligt og solidarisk for alle ovennævnte forpligtelser, uanset om en alternativ betalingsadresse er angivet.

34) Eventuelle refunderinger foretages enten til det anvendte betalingskort eller via bankoverførsel. Valg af refunderingsmetode foretages af SIXT.

35) Reparationer må kun foretages med forudgående tilladelse fra SIXT. Udgifter uden godkendelse refunderes ikke, og Lejer kan hæfte for følgeskader.

36) Rygning er forbudt i alle køretøjer. Overtrædelse eller aflevering i særligt beskidt stand medfører rengøringsgebyr. Gebyr for rygning er 2.500 DKK inkl. moms, og ekstra rengøring starter fra 500 DKK inkl. moms.

37) Klistermærker og nøgleringe må ikke fjernes fra køretøjet. Overtrædelse kan medføre gebyr på op til 2.500 DKK inkl. moms. Lejer hæfter for bøder som følge af manglende CVR-nummer på varevogne eller parkeringsskive.

38) Lejer anerkender og accepterer øvrige gældende administrationsgebyrer, der er specificeret på SIXT’s hjemmeside.
Forsikring og beskyttelse

Forsikring og beskyttelse

39) Visse forsikringer tilknyttet denne lejekontrakt er placeret i forsikringsselskabet IF P&C og IF Liv. Forsikringerne er tegnet kollektivt med Lejer og SIXT som sikrede. For yderligere oplysninger henvises til betingelserne på www.if.dk.

40) Køretøjet er omfattet af lovpligtig ansvarsforsikring og kaskoforsikring. Den inkluderede selvrisiko ved skade på eller tyveri af køretøjet er 15.000 DKK pr. skade. Selvrisikoen kan for personbiler reduceres til 5.000 DKK mod betaling, hvis dette er valgt og fremgår af lejekontrakten.

41) SIXT opkræver et sagsbehandlingsgebyr på 375 DKK inkl. moms pr. skade.

42) Følgende forhold er ikke dækket af forsikringen:
    a) Bugseringsomkostninger og omkostninger til videretransport ved nedbrud, medmindre andet fremgår af lejekontrakten.
    b) Personlig ulykkesforsikring samt Lejers personlige ejendele.
    c) Skader på dæk, fælge og glas.

Lejer har mulighed for separat at tegne forsikringer, der dækker disse områder. Lejer bekræfter at være blevet tilbudt:
    a) Forsikringer til reduktion af selvrisiko ved skader på bilen karosseri.
    b) Forsikringer til dækning af bugseringsomkostninger.

43) Lejer forpligter sig til at betale for skader på køretøjet, følgeskader og eventuel transport i tilfælde af forsæt, grov uagtsomhed eller misligholdelse fra Lejer eller føreres side. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til fejltankning af køretøjet samt ignorering af advarselslamper eller lyde fra køretøjet.

44) Lejer accepterer at beskytte SIXT’s interesser i tilfælde af skade eller forsikringsbegivenheder ved:
    a) Underrette SIXT om skader straks.
    b) Indsamle navne og adresser på involverede parter og vidner.
    c) Undlade at anerkende ansvar eller skyld.
    d) Sikre køretøjet mod yderligere skade ved ikke at efterlade det udentilstrækkelige foranstaltninger.
    e) Kontakte politiet ved behov for at fastslå skyld eller ved personskade.
    f) Udfylde og indsende en skadesanmeldelse på forespørgsel fra SIXT. Undladelse af ovenstående kan medføre bortfald af forsikringsdækning. Skadesanmeldelser videresendes til SIXT’s forsikringsselskab.

45) Ved bortkomst af køretøjets originalnøgle og efterfølgende tyveri kan Lejer pålægges den maksimale selvrisiko, uanset tegnede forsikringer. Lejer kan desuden være genstand for regreskrav fra IF Forsikring, hvis bortkomsten skyldes forsæt eller uforsvarlig opførsel. Nøglen skal opbevares forsvarligt, og bortkomsten skal straks meddeles til SIXT.

Afbestilling

46) Såfremt Lejer opnår kreditgodkendelse til leje hos SIXT, gælder følgende vilkår for afbestilling:
    a) Ved leje af fabriksnye køretøjer forpligter Lejer sig til, og accepterer at være indforstået med, at bestilt køretøj ikke er omfattet af fortrydelsesretten, og at Lejer er bundet af aftalen i hele den aftalte lejeperiode.
    b) Ved øvrige køretøjer kan Lejer afbestille uden omkostninger ved skriftlig henvendelse til SIXT senest 10 døgn før den i bestillingen angivne
afhentningsdato. Afbestilling skal ske pr. e-mail på sixtplus@sixt.dk inden for almindelig kontortid.
    c) Såfremt Lejer, uden rettidig afbestilling som anført i litra b, undlader at afhente det bestilte køretøj på den aftalte afhentningsdato, er Lejer forpligtet til at betale et beløb svarende til den totale forventede totalpris for lejemålet. Beløbet faktureres af SIXT.

Brug af personlige oplysninger

48) SIXT beskytter dit privatliv og behandler altid dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og øvrig relevant lovgivning. Du kan finde SIXT’s aktuelle persondatapolitik på SIXT’s hjemmeside samt vedhæftet din lejekontrakt som separat bilag.

Andet

49) Lejekontrakten og disse lejebetingelser fortolkes efter dansk lovgivning. Eventuelle tvister afgøres ved domstolene i København. Hvis nogen bestemmelse i denne lejekontrakt eller disse betingelser erklæres ugyldig, ulovlig eller uden retskraft af en kompetent myndighed, skal denne bestemmelse adskilles fra kontrakten. De resterende bestemmelser forbliver gyldige og kan håndhæves i det omfang, loven tillader det.

Mini-lease

Stationcar

Mini-lease

Sedan

Mini-lease

SUV

....

Har du brug for en erhvervsaftale på din bil eller varevogn?

Vi skræddersyer en løsning for dig.

....